Krabbefestivallen indstillet til turismepris

Krabbefestival indstillet til turismepris

Onsdag, november 15, 2017

Krabbefestivalen på Lemvig Havn med 8-10.000 gæster var en stor succes. Og nu er arbejdsgruppen bag festivalen blevet indstillet til en pris for nytænkning indenfor turismen.

Region Midtjylland uddeler nemlig hvert år en pris inden for ”Innovation i turismen” og her er Krabbefestivalen med i opløbet om prisen.

Det er regionsrådet, der vælger hvilke kandidater, der skal modtage de prisen. I argumentet for at netop Krabbefestivalen er indstillet er, at ud over at have synliggjort taskekrabben som en ægte Vestjysk fødevarespecialitet, tilbydes gæster fra nær og fjern en smagsoplevelser, der er bundet op på en lokal historie. Med andre ord har arbejdsgruppen med både Jeka Fish, Bjarnes Fisk, Lemvig Kommune, Lemvig Handel og Geopark Vestjylland fundet opskriften på, hvordan vækst i både turisme- og fødevarebranchen kan gå hånd i hånd.

”Den fantastiske opbakning hele vejen rundt, hvor alle løfter opgaver og aktiviteter, gav pote. Gæsterne kom hertil og fik en god oplevelse, taskekrabben kom på landkortet og vi fik skabt en stedbunden fortælleplatform for vores fødevarer,” udtaler projektleder for Krabbefestivalen 2017, Kristian Hansen, der i dag er turistchef hos Visitvestjylland.

Krabbefestivalen blev i år afholdt den 15.-16. september og tiltrak blandt andet lystbådesejlere til Lemvig Havn. Desuden har festivalen affødt en stribe presseomtalen, der er nået hele vejen til Tyskland.

Prisuddelingen og selve offentliggørelsen af vinderen af innovationsprisen – og to øvrige priser - sker i forbindelse med Region Midts Turismekonference 2017, som i år finder sted tirsdag den 16. januar 2018 på Remisen i Brande.

 

Del denne side

Visit hjerte

For yderligere spørgsmål kontakt:
Turistchef Kristian Hansen
kristian@visitlemvig.dk
T: 97 82 00 77
M: 24 97 17 44