Mountainbike | Visitnordvestjylland

Mountainbike

Gode muligheder for fart og spænding i skovbunden. Vi giver dig her et overblik over steder at udfolde dig på mountainbike.

Klosterheden

Klosterheden, Danmarks tredjestørste skov, lægger skovbund til en 50 km lang MTB-rute. Ruten veksler mellem kørsel på grusvej, terrænkørsel på kuperet grund og snoede strækninger ind mellem træerne. Du kan vælge mellem 3 ruter: hele ruten 50 km, den vestlige rute 34 km eller den østlige rute 28 km.

Stråsø Plantage

Stråsø Plantage ved Ulfborg byder på spændende MTB-ruter i et varieret terræn. Ruterne snor snig rundt i de sandede indlandsklitter bevokset med fyrreskov.

Cykelklubber

Lemvig Cykle Klub er en motions cykle klub med vægt på det sociale, men der er også i høj grad konkurrencemomenter i klubtræningen. Medlemmerne bliver opdelt i forskellige niveauer og distancer, så det er sjovt for så mange som muligt.

Struer Cykelklub er en klub, der henvender sig til cykelsport interesserede i Struer og omegn. Hvis du holder af at køre racercykel eller mountainbike og gerne vil træne sammen med andre, er det måske noget for dig.

Husk når du cykler i skoven:

  • Vis hensyn
  • Kør ansvarligt
  • Hold dig til de afmærkede stier

Del denne side