Klima-uge for studerende | Visitnordvestjylland

Klima-uge for studerende

Klimaudfordringerne skaber en række muligheder for jobs til nyuddannede, faglig udvikling for studerende og tværsektorielt udviklings- og forskningssamarbejde. De mange fagligheder, der er samlet i en vidensby som Aarhus, kan bogstaveligt talt være med til at redde verden.

Med ”Climate Challenge” stilles der skarpt på de enkelte fagligheder og hvordan de kan gøre en forskel. Hver dag i uge 48 fra 27. november til 1. december er dedikeret til forskellige studieretninger.

Med ”Climate Challenge” bringer Studenterhus Aarhus og Lemvig Kommune studerende og forskere tæt på erhvervslivet og de virksomheder, der netop nu står over for store klimaudfordringer.
Det er en temauge, hvor vi faciliterer samtalen studerende, forskere og virksomheder imellem. Med ”Climate Challenge” bringer vi studerende og forskere tæt på erhvervslivet og de virksomheder, der netop nu står over for store klimaudfordringer. Vi vil til ”Climate Challenge” få inputs fra spændende oplægsholdere, der arbejder konkret med klimaudfordringerne eller ønsker sparring på problemstillinger, de står med lige nu.  

”Climate Challenge” er udviklet under EU-projektet Coast to Coast Climate Challenge i et samarbejde mellem Studenterhus Aarhus, uddannelsesinstitutionerne i Aarhus, samt Lemvig Kommune og Lemvig Vand og Spildevand, der har udviklet Klimatorium under EU-projektet og Lemvig-Thyborøn Turistforening. 

Del denne side