Fotos af hunde skal lokke turister til Vestjylland

Fotos af hunde skal lokke turister til Vestjylland

Lørdag, februar 3, 2018

En ny fotokonkurrence – med hunden i centrum – skal trække turister til Vestjylland.

”Med konkurrencen på Instagram og Facebook vil vi vise, at vi er et område, hvor både hunde og mennesker kan nyde de gode oplevelser,” siger turistchef, Kristian Hansen, fra Lemvig-Thyborøn Turistforening.

Menneskets bedste ven, hunden, er i forvejen en trofast gæst i Vestjylland. Op mod 40 procent af alle turister har nemlig hunden med på ferie i det vestjyske.

”Derfor kan rigtig mange af vores gæster deltage i konkurrencen – og være med til at sprede det gode hundebudskab,” siger turistchefen.

Det eneste, man skal gøre, er at tage et billede af ens hund et sted i Lemvig Kommune og uploade det på Facebook eller Instagram med hashtag #vesterhavshund eller på tysk #nordseehund.

Ved udgangen af år 2018 vil blive udvalgt de tre bedste billeder, der vil modtage forskellige hunde-venlige og hundeejer-venlige præmier.

Blandt arrangørerne af konkurrencen er den lokale turistforening, SJ Feriehusudlejning, den lokale dyrebutik Kennel Maj i Lemvig, og JyllandsAkvariet i Thyborøn – der, udover fisk, har anlagt en maritim hundelegeplads som en del af JyllandsAkvariets oplevelser.

I år vil alle gæster med hund tillige modtage en hunde-velkomstpose med en godbid i.

Lemvig Kommune har årligt mere end 750.000 overnatninger og 84 procent af gæsterne i feriehusene er fra Tyskland.

Læs alt om konkurrencen her

Del denne side

hjerte

For yderligere spørgsmål kontakt:
Turistchef Kristian Hansen
kristian@vi...
T: 97 82 00 77
M: 24 97 17 44