Åbne Døre 2016

Åbne Døre 2016

Tirsdag, september 13, 2016

Kunstnere og kunsthåndværkere inviterer inden for til Åbne Døre i weekenden den 22.-23. oktober 2016.

I weekenden den 22.-23. oktober 2016 er det muligt at besøge en lang række kunstnere i deres private værksteder og atelier. Åbne Døre finder sted i både Lemvig, Holstebro og Struer Kommune, hvor alle kunstinteresserede inviteres inden for. 

Ønsker du at se det fulde program med deltagere samt kort til Åbne Døre 2016, kan du klikke på billedet nedenfor. Oversigten kan med fordel printes og tages med rundt til de forskellige kunstnere til Åbne Døre arrangementet. 

Åbne Døre Lemvig Struer Holstebro 2016

Kunstnere og udstillere til Åbne Døre 2016

Lemvig og omegn

Anne Kildegaard
Maler vestjyske steder og stemninger, i akvarel og olie. Højt til himmel og åbne vidder er ofte beskrevet. Anne bruger gerne billedets format til at understrege landskabet.
Adresse: Skovgårdsvej 4, 7620 Ramme

Bovbjerg Fyr
Bovbjerg Fyr byder på kunst på mange måder. Kunsten på væggen kommer i oktober måned fra Agnethe Maagaard, Ane Margrethe Bjerre, Steen Andersen, Ole Norup og Ole Kildegaard - så der er skønne ting at se på mens den anden slags kunst; madkunsten, hvor der arbejdes med økologi og lokale råvarer som kan nydes - lige midt i udstilllingen.

Udendørs er der den helt enestående vestjyske natur og udsigt, som tit og ofte inspirerer både malere og fotografer til kunstneriske udfoldelser. Og de frivillige står klar med smil og "åbne arme" til at tage imod dig som gæst; de er klar til at snakke, fortælle og hygge om dig - og det er jo i grunden også en slags kunst; livskunst. 
Adresse: Fyrvej 27, 7620 Lemvig

Dorthe Lund + gæstekunstner Majbrit Winther Mikkelsen
Dorthe Lund og gæstekunstner Majbrit Winther Mikkelsen udstiller og maler/tegner begge dage i værkstedet i Strande. Majbrit finder sin inspiration i hverdagen. Ord eller udtryk vi bruger, eller måden vi gør tingene på, omdanner hun til billeder. Hendes materialevalg til disse billeder er akryl, oliemaling eller blyant. Dorthe henter inspiration i de vestjyske landskaber, stemninger, flader og linjer. 
Adresse: Engbjergvej 45, 7620 Lemvig

Galleri Nordenkær v. Merete Lisby
Hos Galleri Nordenkær bliver du budt velkommen i den gamle lade, hvor et stort udvalg af akrylmalerier er at finde. Hos galleri Nordenkær er der fart på farverne og finurlige former forekommer i mange formater. Store abstrakte værker, bemalede keramikkrukker og "rodekasser" med små collager - her er noget for enhver. "Kom og få købt den helt unikke julegave allerede nu! Glæder mig til at vise jer mine ting!".
Adresse: Holmgårdvej 94, 7660 Bækmarksbro 

Gunnar Gregersen
Gunnar Gregersen har i over 40 år arbejdet med "Upcycling" som netop nu anses som værende en ny trend. I værkstedet og i galleri kan opleves lysestager, skabe, spejle m.m. som er fremstillet af skrot og kasserede genstande. En kroketkugle kan blive en del af en fuglelysestage. Et vaskebræt kan blive til en skabslåge. ^
Adresse: Vråvej 35, 7620 Lemvig

Hornvarefabrikken
Hornvarefabrikken gemmer på en spændende 200-årig historie. Denne historie bygger på husflidsarbejdet i de fattige hedeegne i Nees, to økonomiske kriser, en verdenskrig, to arbejdsulykker, en visionær iværksætter og store ambitioner.
På Hornvarefabrikken værnes der om det gamle håndværk og den viden, som er oparbejdet gennem årene. Maskiner er løbende kommet til gennem årene og har gjort produktionsprocessen kortere. Arbejdsprocesserne på værkstedet er dog stort set de samme, som for 200 år siden, hvor husflidsarbejdet var meget udbredt på disse egne.
Adresse: Storbjergvej 2, 7650 Lemvig

Mariane Majgaard:
Hos Mariane Majgaard i Nr. Nissum arbejdes der med keramik og grafik. Ved et besøg i værkstederne vil der være lejlighed til at se eksempler på arbejdsgange og teknikker. Når Mariane Majgaard arbejder med keramik er det fortrinsvis stentøj og porcelæn. Raku er også et yndet arbejdsområde. Hun arbejder både med brugsting, unika og skulpturer. Grafisk arbejder Mariane med dybtryk (ætsninger og koldnål) samt træsnit, hvoraf flere store farvetryk vil være at se i udstillingen. Der bydes på kaffe og hjemmebag.
Adresse: Høgsgårdvej 7, 7620 Lemvig

Else Kørschen
Else Kørschen er uddannet tekstilformgiver fra Designskolen Kolding i 1990 og væver i dag med metal – primært kobber. Hun skaber fortrinsvis ikoner og vævede rumdelere og arbejder med kontrasterne mellem det matte og det blanke, det kompakte og det fjerlette, det rå og det fine. Det kan være en mat, rå metalflade, der har fået følgeskab af et stykke blank metal, der på den rå baggrund nærmest fremstår som en fin, skrøbelig blonde.
Adresse: Stationsvej 11, 7620 Ramme

Lykke Maleri
Hos Lykke Maleri kan du opleve de altid glade og farverige malerier, som tit tager udgangspunkt i hverdagslivet. Nyheder som abstrakte malerier der passer perfekt ind i det lyse, enkle, moderne hjem. Se også flere lykkeuroer, som er en blanding af horn og keramik. "Velkommen til alle, vi glæder os til at se jer." 
Adresse: Havnegade 28, 7620 Lemvig

Struer og omegn

Galleri Kilen
Galleri Kilen har til huse i et gammelt nænsomt restaureret stuehus fra 1907. For besøgende er der oplevelser både inde og ude. Østersgård ligger i et smukt kuperet istidslandskab med sti til Kilen. Indendøre er der raku, keramik, akrylmalerier og grafik. På loftet er der retro fund i ”Godt og Gammelt”. 
Adresse: Kjærgårdsmøllevej 22, 7600 Struer

Galleri Kongsholm
Bag Galleri Kongsholm er Anna Grethe Bundgaard. Galleriet ligger i Hjerm i landlige omgivelser. I galleriet kan I se Anna Grethes egne værker. I weekenden d. 22.-23. oktober vil Anna Grethe selv stå og male - hvis tiden tillader det. Naturen, oplevelser i hverdagen og ferier inspirerer Anna Grethe. Alt fra pensel, spartel og fingrene bruges i malerierne. "Jeg glæder mig til at vise mit galleri frem til Åbne Døre."
Adresse: Kobberbrovej 2, 7560 Hjerm

Hjerm Kunstgalleri:
Hjerm Kunstgalleri er grundlagt i 1974, adressen er Rubjerghøj 1, 2 km. syd for Struer. Ideen er, at danne et galleri med kunst i øjenhøjde til de meget kunstinteresserede såvel som dem, der også ønsker kunst, man kan omgive sig med i det daglige. Ikke mindst fokuserer galleriet på, at give kunderne gode råd om indretningen af boligen med kunst.

Hjerm Kunstgalleri drives af Karen Trelborg, som lever og ånder for kunsten og går meget op i, at galleriet altid har et mangfoldigt udvalg inden for unika kunst. Kunstnerne er håndplukket og desuden maler Karen selv. Såfremt tiden tillader det tager Karen penslen i hånden under Åbne Døre. Kig forbi og mærk den gode stemning på stedet, hvor der også er mulighed for at gå en tur i Æblelunden, hvor Karen og Flemming Trelborg har plantet knapt 1000 æbletræer. Der vil være udskænkning af æblemost fra egen æbleplantage under Åbne Døre.
Adresse: Rugbjerghøj 1, 7600 Struer

Kunst på Kajen v/Britt Fage
“Kunst på Kajen” v. Britt Fage ligger lige ned til havnen i Struer med kunst og udsigt, hvor du kan opleve billeder, glas, smykker m. håndlavet glasperler samt massere af farver, kant og humor. Der er eventyrlige akvareller med væsener og gevirer, groteske insekter og kroket spillere, farverige eksploderende livstræer samt glas til både brugskunst og pynt.
Adresse: Østkajen 2, 7600 Struer

Holstebro og omegn

Eva Hermann Keramik
Hvad hjertet er fuldt af, løber hænderne over med, når man er keramiker. Den Vestjyske natur med sine fine klitlandskaber, lyng og revling, ensian står levende frem af kopper og fade. Guldsmeden flyver over en brombærranke på en tallerken. Havfuglene er også en passion. "Velkommen på den gamle Klitgaard i Husby!" 
Adresse: Svollingvej 17, 6990 Ulfborg

Galleri Iben Laursen

Fingermalede fortællinger i akryl og kridt samt farvestrålende collager tilsat en knivspids humor. Malerierne balancerer på kanten mellem kaos og samling – mellem forudsigelighed og forbavselse og er en slags – landskabsabstraktioner. "Mine collager er vanvid i papirform – og her jeg boltrer mig i udklip og frimærker, gavepapir og klistermærker, neonfarver og fedtfarver, billetter og kort, og en helt masse mere." 
Til Åbne Døre vil galleriet desuden have flere gæstekunstnere - kom og få en masse farverige indtryk og måske en kursussnak.  
Adresse: Gartnerivej 33, 7500 Holstebro

Galleri TP(Fjand camping)
Hos Galleri TP bliver der stillet staffelier op. Der vil derfor som gæst være rig mulighed for at prøve at male selv, som når der om sommeren afholdes kreativt værksted. Udover at male, vil der være mulighed for at se, hvordan lys støbes. Hos Galleri TP vil der serveres kaffe og kage til 25 kr. i kiosken. 
Adresse: Klitvej 16, 6990 Ulfborg

Galleri Vest
Galleri Vest har igen i år den glæde at åbne sine døre for en spændende kunstudstilling. 15 kunstnere udstiller og viser deres arbejder inden for keramik, bronzeskulpturer, metal, malerier, smykker og stregtegninger. Udstillingsarealet er på i alt 500 m2. Hos Galleri Vest vil der være kaffebord til 20 kr., musikindslag ved "Herren og fruen spiller i stuen" samt mulighed for at vinde flotte kunstgenstande.
Adresse: Hajslundvej 1, 7500 Holstebro

Inge Kjær
Et besøg i billedkunstner Inge Kjærs værksted, giver mulighed for at se en del af det seneste års produktion af insekttegninger, malerier og krukker støbt af aske. Oktober er en måned, med stor aktivitet i værkstedet. Der vil derfor være både færdige værker og værker som er i arbejdsproces. 
Adresse: Viumvej 3, 6990 Ulfborg

Poesigårdens Galleri
Hvor natur og kunst går hånd i hånd!
Fra digte-og stjernetårnet i Nees – neesten ved verdens ende – kan man se ud over Nissum Fjord, som ligger lige i baghaven, og giver derved den smukkeste ramme om Else Husted Kjærs nyeste oliemalerier og hendes fars dyreskulpturer. "Poesi er som en lille fugl, der bor i dit hjerte. Kysser dig blidt. Uden den vil du dø!"
Adresse: Sandbækvej 12, 7570 Vemb

Paul M. Cederdorff + gæstekunstner Fotograf Tommy Bay
Maleren, grafikeren, keramikeren og billedhuggeren Paul M. Cederdorff har gennem over et halvt århundrede beskæftiget sig indenfor et hav af forskellige kunstneriske fag. Allerede i 1950, som 12-årig, blev Paul optaget på Poul Rythers maleskole i Holstebro og har siden da bevæget sig indenfor kunst i mange forskellige former og udtryk.
Det Lille Galleri holder desuden jubilæumsudstilling, da det i år er 50 år siden Det Lille Galleri åbnede i Mejdal ved Holstebro (1966). I det nu ombyggede galleri, Aterliergalleriet, vil man som gæst kunne se de allernyeste og påbegyndte værker.
Cederdorff galleri med skulpturhave, værksteder og atelier holdes derfor åbent den 22.-23. oktober - og der bydes tilmed på kaffe og pebernødder. 
Adresse: Prins Buris Vej 54 B, 7500 Holstebro

SkulpturGalleriet v/Henrik V. Voldmester
I SkulpturGalleriet, udstiller billedhuggeren Henrik Vilhelm Voldmester sine færdige skulpturer, som bliver skabt i hans værksted, der ligger lige ved siden af. I forbindelse med Åbne Døre støbes der nye bronzeskulpturer både lørdag og søndag kl. 15.00. Her er der lejlighed til at værke varmen fra den 1200 grader varme bronze, og kort tid efter se den færdigstøbte skulptur, der dog skal efterbehandles, inden den kommer ud i galleriet. Hvad der bliver støbt forbliver en hemmelighed indtil skulpturen/skulpturerne bliver banket ud af sandet 15-20 minutter efter støbningen, hvor de stadig er omkring 4-500 grader varme. 
Adresse: Sognegårdsvej 1, 6990 Ulfborg 

Se her program og oversigtskort over deltagerne til Åben Døre 2016. 

Del denne side

Her er dørene åbne..

Lemvig og omegn


Hornvarefabrikken

Storbjergvej 2, 7650 Lemvig
www.hornvarefabrikken.dk 

Anne Kildegaard
Skovgårdsvej 4, 7620 Ramme
www.annekildegaard.dk

Galleri Nordenkær
Holmgårdvej 94, 7660 Bækmarksbro
www.meretelisby.dk

Gammelgård Glas
Gammelgårdvej 12, 7650 Bøvlingbjerg 
www.gammelgaardglas.dk

Else Kørschen
Stationsvej 11, 7620 Ramme
www.elsekorschen.dk

Gunnar Gregersen
Vråvej 35, 7620 Lemvig

Bovbjerg Fyr
Fyrvej 27, 7620 lemvig
www.bovbjergfyr.dk

Dorthe Lund
Engbjergvej 45, 7620 lemvig
www.dorthelund.dk 

Lykke Maleri
Havnegade 28, 7620 Lemvig
www.facebook.com/LykkeMaleri

Mariane Majgaard
Høgsgårdvej 7, 7620 Lemvig
www.marianemajgaard.blogspot.dk

Struer og omegn 


Hjerm Kunstgalleri
Rugbjerghøj 1, 7600 Struer
www.hjerm-kunstgalleri.dk

Galleri Kilen
Kjærgårdsmøllevej 22, 7600 Struer
www.gallerikilen.com

Galleri Kongsholm
Kobberbrovej 2, 7560 Hjerm
www.gallerikongsholm.dk

Kunst på Kajen
Østkajen 2, 7600 Struer
www.facebook.com/britttranekærfage 

Holstebro og omegn 


Galleri Iben Laursen
Gartnerivej 33, 7500 Holstebro
www.ibenlaursen.dk

Galleri Vest
Hajslundvej 1, 7500 Holstebro
www.galleri-vest.dk

Inge Kjær
Viumvej 3, 6990 Ulfborg
www.inge-kjaer.dk

Galleri Hanne Arberg 
Stabyvej 63, 6990 Ulfborg
www.hannearberg.dk

Eva Hermann
Svollingvej 17, 6990 Ulfborg
www.evahermann.dk

Galleri TP
Klitvej 16, 6990 Ulfborg
www.vestkystmalerier.dk

Paul Madsen Cederdorff
Prins Buris Vej 54 B, 7500 Holstebro
www.cederdorff.dk 

Voldmester
Sognegårdsvej 1, 6990 Ulfborg
www.voldmester.dk

Poesigården
Sandbækvej 12, 7570 Vemb
www.poesigaarden.dk 

 

Ønsker du at se det fulde program med deltagere samt kort til Åbne Døre 2016, kan du klikke på billedet ovenfor. Oversigten kan med fordel printes og tages med rundt til de forskellige kunstnere til Åbne Døre arrangementet.