Vandretur: Planetstien i Lemvig | Visitnordvestjylland

Vandretur: Planetstien i Lemvig

- en vandring i solsystemet.

Planetstien er en skalamodel af solsystemet, der angiver solsystemets planeten fra Solen til Pluto, i størrelsesforholdet 1:1 milliard.

Stien fører dig fra Lem Vig til Nissum Bredning, en strækning hvor Limfjorden tager sig virkelig flot ud. På stien står skulpturer i granit og bronze. Der er minimum en skulptur som repræsentation for hver planet, men nogle af planeterne er der flere skulpturer for. Fx Pluto, hvor der er tre skulpturer - en for Pluto i sin inderste bane, en for Pluto i middelafstand fra solen og en for Pluto i sin yderste bane.

Større grupper, der ønsker en guidet omvisning på planetstien, kan på forhånd henvende sig til Lemvig Museum. På Lemvig Museum kan man også finde mere information om stien og digteren Thøger Larsen, der bl.a. skrev mange digte om solen, månen og stjernerne.

Det er muligt at downloade en folder over planetstien herfra siden, og ellers kan du hente folderen på turistkontorerne i Lemvig og Thyborøn. På Lemvig Museum samt på Lemvig Turistkontor kan man desuden købe en bog om planetstien med oplysninger om hver enkelt planet, suppleret med Thøger Larsens digte.

Del denne side

Opdateret af:

Lemvig Turistbureau turist@visitlemvig.dk
 

Kontakt

Adresse

Vestergade 44
7620 Lemvig

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 8.301882
Latitude : 56.549488