Vandretur: Nissum Fjord | Visitnordvestjylland

Vandretur: Nissum Fjord

Tæt på Nissum Fjord

Nissum Fjord er en del af fjordlandskabet langs vestkysten. Kun en smal tange med klitter og slusen ved Thorsminde adskiller fjorden fra Nordsøen.

Gæster, der kører langs klitterne på kystlandevejen, oplever fjorden og engene som et stort, ofte fuglerigt område. Stopper man op eller bliver taget med på tur af de lokale, åbner sig den mangfoldige natur og det kulturlandskab, der hele vejen rundt præger Nissum Fjord.

Her i det flade landskab under den høje himmel har naturens stærke kræfter med vind, vand og sand altid været i en hovedrolle. Se blot på den imponerende Bøvling Klit, de våde strandenge og de mange vindmøller.

Naturens forskellige samspil gør, at fjorden hver dag er en ny oplevelse. I går var den måske forblæst med hvide skumtoppe på bølgerne og flyvende kitesurfere i luften ved Thorsminde. I dag kan den være spejlblank og med fritidsfiskere, der røgter garn fra små joller. Og i morgen kan den lavvandede, nordlige ende - Bøvling Fjord - være blæst så tør for vand, at man kan se tusindvis af vadefugle gennemrode den brune fjordbund.

 

Der er mange muligheder for at opleve og nyde naturen ved Nissum Fjord. Trampestier, cykelruter og broer sikrer, at man kan komme hele fjorden rundt til fods og på cykel. Kort over cykelruter og vandreture rundt om Nissum Fjord kan hentes på turistkontoret eller printes herfra siden.

Del denne side

Opdateret af:

Lemvig - Thyborøn Turistforening turist@visitlemvig.dk
 

Kontakt

Adresse

7620 Lemvig

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 8.159202542156
Latitude : 56.121060425044