Thyborøn Lystbådehavn | Visitnordvestjylland

Thyborøn Lystbådehavn

Hyggelig lystbådehavn i Thyborøn

Kun 50 meter fra en af Danmarks absolut bedste badestrande, findes lystbådehavnen i den nordligste del af Thyborøn Havn. Også 50 meter er afstanden til byens handelsgade.

I Den Røde Hal, som bygningen kaldes, findes sejlerfaciliteterne i den ene ende og restauranten Fiskehallen i den anden. Her er liv og glade dage - og om sommeren ofte også festlige arrangementer og store buffeter.

Thyborøn er en aktiv lille by, der rummer attraktioner som Kystcentret, JyllandsAkvariet, Sea War Museum og det kendte Sneglehus. Thyborøn er også stedet, hvor den årlige Fiskedag afholdes. 

Faciliteterne for de sejlende

I Den Røde Hal finder du på første sal opholdsrum med borde og stole og desuden et fuldt udstyret køkken til fri afbenyttelse. Fra opholdsrummet er udgang til to terrasser - en østvendt og en vestvendt - med fantastisk udsigt til havnen, stranden, byen og Vesterhavet på den anden side af høfden.

I stueetagen findes 4 toiletter, 4 baderum samt 2 familierum med både bad og toilet. Her står også både en vaskemaskine og tørretumbler til afbenyttelse for lystbådehavnens gæster. Vaskemaskine og tørretumbler opereres med samme kort som bad og strøm.  

Der er fri Wi-Fi på hele havnen - du finder information herom ved indgangen.

Priser og praktisk info

Havnepenge betales via cashloaderen ved indgangen til sejlerfaciliteterne. Herfra får man et dagsbånd, man kan klistre på sin båd, således at havnefogden kan se, at man har betalt.

Havnepenge udregnes efter bådens størrelse:

Fra 0-10 meter: 100,- kr. pr. døgn
Fra 10-13 meter: 150,- kr. pr. døgn
Fra 13 meter og større: 170,- kr. pr. døgn

I cashloaderen købes også havnekort, der giver adgang til sejlerfaciliteterne samt bruges til betaling for bad, strøm og brug af vaskemaskine og tørretumbler.

Der er muligt at tanke diesel i havnen. Oversigtskort findes ved indgangen til sejlerfaciliteterne.

Det er desuden muligt at købe både halv- og helårspladser for hhv. 2200,- og 3600,- kr. ekskl. moms.
For sæsonpladser, kontakt Lemvig-Thyborøn Turistforening.

 

 

Del denne side

Opdateret af:

Lemvig Turistbureau turist@visitlemvig.dk
 

Kontakt

Adresse

Havnegade 5B
7680 Thyborøn

Telefon

+45 97820077

Fakta

  • Faciliteter

    • WiFi
    • Benzin/Diesel
    • Elektricitet
    • Kiosk
    • Restaurant/Cafe
    • Indkøb
    • Grillplads
    • Sanitære faciliteter
    • Slæbested

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 8.2215821743011
Latitude : 56.706149973991