Nr. Nissum Håndbryg | Visitnordvestjylland

Nr. Nissum Håndbryg

En vestjysk smagsoplevelse i topklasse...

Nr. Nissum Håndbryg er et lille håndbryggeri smukt beliggende i Nr. Nissum. Bryggeriet startede sine aktiviteter den 1. juni 2017 og blev pr. 1. januar 2018 klar med det fulde koncept for bryggeri, gårdbutik, ølbrygningskurser, ølsmagning, festarrangementer og meget mere…

Brygmesteren, Jens, brygger ca. 25.000 ½-liters flasker øl årligt fordelt på hele 12 varianter + jule- og påskebryg. Derudover har flere samarbejdspartnere deres egen certifikatøl.

Du kan købe Nr. Nissum Håndbrygs øl i bryggeriets gårdbutik og hos enkelte forhandlere i lokalområdet.

Gårdbutikken har åbent året rundt - se åbningstiderne på bryggeriets hjemmeside.


Åbent bryghus og Biergarden i juli måned:

I juli måned arrangerer bryggeriet Biergarden hver lørdag fra 17-24. Der er bbq-ben og pølser med tilbehør fra kl. 18 og livemusik fra kl. 19-21. Bordbestilling nødvendig.

Torsdag og fredag i juli måned er der Åbent Bryghus fra kl. 12-16.

Rundvisning og fortælling begge dage kl. 12 og kl. 14.

Bbq-ben og pølser med tilbehør serveres kl. 13 og kl. 15.

Tilmelding til rundvisning og mad senest dagen før.

Læs mere om juli måneds program og om de forskellige aktiviteter i øvrigt på Nr. Nissum Håndbrygs hjemmeside.

Overnat på bryggeriet

Nr. Nissum Håndbryg tilbyder også bed & breakfast.

Læs mere om overnatningsmulighederne

  

 

Del denne side

Opdateret af:

Lemvig - Thyborøn Turistforening turist@visitlemvig.dk
 

Kontakt

Adresse

Pilgårdvej 12
7620 Lemvig

Telefon

+45 61679789

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 8.3849367499352
Latitude : 56.556584138639