Ensemble Midtvest - Struer | Visitnordvestjylland

Ensemble Midtvest - Struer

Unge, ambitiøse og dedikerede klassiske musikere med speciale i kammermusik danner tilsammen Ensemble MidtVest. Elleve prisvindende individualister, uddannet fra nogle af verdens bedste konservatorier, der i samspillet smelter sammen til ét ensemble, og formidler et bredt repertoire af klassiske kammermusikværker på et internationalt niveau.

Ensemblet blev etableret i 2002 og er kendt for sin ambitiøse og kreative programlægning med fokus på den kunstneriske kvalitet. Besætningen, der består af en strygekvartet, en blæserkvintet og en pianist, giver fleksibilitet og en rig mulighed for et varieret og mangefarvet program med forskellige besætningskonstellationer: fra en intim duo til en klangfuld nonet. Siden sommeren 2009 har ensemblet boet på HEART – Herning Museum of Contemporary Art med egen koncertsal, tegnet af den berømte amerikanske arkitekt Steven Holl.

Del denne side

Opdateret af:

Struer Turistbureau thomasal@lydensby.dk
 

Kontakt

Adresse

Birk Centerpark 8
7400 Herning

Telefon

+45 9666 6777