Bovbjerg Fyr, Ferring | Visitnordvestjylland

Bovbjerg Fyr, Ferring

Et fyr på kanten mellem det danske land og det store hav. 

Bovbjerg Fyr ligger på kanten mellem den fede agerjord og den karrige sandjord. På kanten mellem istidens blidt svungne morænebakker og smeltevandssletten syd for Trans. Fyret har ligget her siden 1877, ikke mindst til glæde for søfarten. Tårnets 93 trin op til lanternen og den åbne rundgang belønnes med et brag af en udsigt. Fyrmester Rudes stue er blevet til en hyggelig café. I fyrmesterens have kan børn og voksne gå på opdagelse. Hver måned kan man se nye kunstudstillinger. 

I 1877 blev der første gang sendt lys ud fra fyrtårnet på Bovbjerg Klint. Fyret blev bygget som advarsel om, at man var kommet for tæt på "Jernkysten". Fyret er i sig selv 26 meter højt, men med dens placering på klinten opnår den en flammehøjde på 62 meter. Det giver ved god sigtbarhed en rækkevidde på 16 sømil.

Fyret blev bygget af fyringeniør C.F. Grove, der også var en af initiativtagerne til høfdebyggeriet langs kysten. I dag er fyret en stor turistattraktion, der hvert år besøges af mange tusinde gæster. Fyret har hver måned en skiftende kunstudstilling af både lokale, nationale og internationale kunstnere. Fyret afholder løbet igennem året forskellige arrangementer som fx dragedag, efterårsmarked, rappelling fra fyrtårnet mm. I fyrmesterens gamle stuer finder du også en rigtig hyggelig café, hvor du kan få din frokost eller eftermiddagskaffe. Køkkenet på fyret arrangerer løbende ferniseringsbrunch og fællespisning, hvilket altid er godt besøgt, da fyrets café har et virkelig godt ry iblandt lokalbefolkningen.

 

Sommertilbud

Kombibillet til cykelleje, sandwich på Bovbjerg Fyr, entré til Jens Søndergaards Museum og togbillet fra Strande til Lemvig. Læs mere her.

 

Del denne side

Opdateret af:

Lemvig Turistbureau turist@visitlemvig.dk
 

Kontakt

Adresse

Fyrvej 27
Ferring
7620 Lemvig

Telefon

+45 97891012

Fakta

  • Faciliteter

    • Restaurant/Cafe
    • Parkeringsplads for busser
  • Type

    • Fyrtårn

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 8.119961
Latitude : 56.513111