Svampetur i Klosterheden
med hele familien

Tag på svampetur i Klosterheden i efterårsferien

Klosterheden Plantage

Klosterheden Plantage har en varieret svampeflora. I Klosterheden er de vigtigste kantareller og tragtkantareller. Du kan dog også være heldig at finde indigo rørhat og Karl Johan svampe på din svampetur i Klosterheden Plantage. Svampesæsonen strækker sig normalt fra august og ind i oktober, eller til frosten ødelægger svampene.
En svampetur i efterårsferien er en oplagt aktivitet for hele familien. Naturen opleves på nært hold og alle i familien kan deltage.

Andre aktiviteter i Klosterheden Plantage

Foruden svampejagt for hele familien i Klosterheden Plantage findes der også andre gode aktiviteter. Tag eksempelvis børnene med på skovlegepladsen på Staldhøjevej tæt ved Ringkøbingvej. Redskaberne på naturlejepladsen er alle fremstillet af træstammer og lavet med motorsav. Årligt besøges legepladsen af 25.000 børn og voksne - og efterårsferien er bestemt et godt tidspunkt at tage ud og lege i naturen.
Skovlegepladsen ligger tæt på shelterplads og handicapvenligt toilet. I Klosterheden Plantage finder du tilmed legepladsen Hornet, som ligger på Resenvej kun et stenkast fra shelterplads og hundeskov.

Del denne side