Til forsiden
Måger ved Lemvig Sø

Fuglelivet er rigt i
Nordvestjylland

Både i skoven, ved stranden, ved søerne og specielt på Harboøre Tange og ved Nissum Fjord.
Så tag vandresko på og kast dig ud i naturen.

Nissum Fjord

Nissum Fjord er en af de smukkeste fjordområder i Vestjylland. På strandengen ved Thorsminde yngler bestande af rødben, vibe og strandskade m.fl. I forårstiden kan du se store flokke af gennemrejsende hjejler, brushøns,  islandske ryler og store flokke af gæs, der samler kræfter inden turen til ynglepladserne. Læs mere om Nissum Fjords fugle her.

Harboøre Tange

På Harboøre Tange kan du få nogle uforglemmelige fugleoplevelser. Landtangen er domineret af flere brakvandssøer og er afgrænset af Vesterhavet mod vest og Nissum Bredning (Limfjorden) mod øst og  er et vigtigt område for et stort antal hav- og trækfugle. I foråret kan du bl.a. se gæs, spidsand og pibeand. Efteråret er imponerende med store træk af op til 25 forskellige fuglearter. Læs mere om Harboøre Tanges fugleliv.

Pas godt på naturen

Alle er velkomne til at nyde naturen, men pas på den - vi har kun den ene.

Naturbussen

Når du vil helt tæt på, Prøv at tage med Naturbussen på observationstur og hør om vadefuglene, der i træktiden opholder sig ved de vestjyske fjorde - specielt de mange tusinde gæs. Naturbussen er særdeles handicapvenlig.
Læs mere om Naturbussen.

Fugletårnet i Klosterheden Plantage

Fra fugletårnet i Klosterheden kan du iagttage dyrelivet i og omkring Ællebæksøerne. Fra tårnet er det muligt at overvåge både søen og den tilgrænsende hede. Du kan foruden masser af fuglearter bl.a. observere kronvildt, råvildt, odder og bæver fra tårnet. Her kan du se kort over Klosterheden.

Visitnordvestjylland.dk Tlf. Struer +45 96848501 Lemvig +45 97820077 Holstebro +45 96117940 KONTAKT