|
|
|
|
Cykel- og vandrerture
Den storslåede vestjyske natur indbyder til vandreture langs hav fjord, skov og hede
Den storslåede vestjyske naturOplev vores bakkede istidslandskab, vores unikke lyngområder eller freden i en af vores skove.  Den vestjyske natur er pragtfuld at færdes i på alle årstider, og der er næsten ingen grænser for, hvad du kan opleve derude. For den er nem at komme rundt i, og det meste af den er tilgængelig for alle. Naturstyrelsens vandretursfoldere er spækket med naturbeskrivelser i de statsejede områder. Alle foldere er gratis og fås på turistbureauerne, i små bokse ved indgangen til de statsejede områder eller på internettet. En super måde at opleve naturen på er i følgeskab med en naturvejleder, som fortæller levende og spændende om ting og lokaliteter undervejs. Spørg turistbureauerne hvilke ture der er i området eller gå ind på Naturstyrelsens hjemmeside.
|
|
Naturen holder åbent året rundt, og der er næsten ingen grænser for, hvad du kan opleve derude
|
Cykel- og vandrerture
Du kan gå og cykle på de afmærkede stier og veje, men du er også velkommen til at gå på opdagelse og udforske naturen uden for disse. Mange steder er der bål- eller grillpladser med borde og bænke til fri disposition.
Du kan kende de statsejede skove og naturområder på en rødmalet træpæl, som står ved indfaldsvejen med skiltning om, hvad du må og ikke må i netop det område.
|
Nyd den vestjyske natur på cykel eller til fods
|
På ravjagt ved Vesterhavet - sådan finder man rav...
Der skal et godt ruskevejr til for at ravet kan rive sig fri af havbunden og efterfølgende stille og roligt vejr, hvor ravstykkerne kan skylle op på stranden sammen med tang, småsten og vraggods. Hold øje med tidevandet, for det bedste tidspunkt er, når vandet er faldende og på vej væk fra stranden..
Ravklumperne ligger ikke bare og glimter på stranden. De putter sig i det opskyllede tang, så du skal virkelig have øjnene på stilke.

|
|
|
|
|